Publiceret d.21.09.20

Det vrimler med gode kopier, nogle gange er det ekstremt svært at opspore hvad der er originalt og hvad der er kopi. Det er ret skræmmende når man tænker over det. Konsekvensen ved at bruge en kopi eller en billig unavngiven oplader kan være fatal. En dårlig kopi eller en billig oplader kan udlede så meget varme, at den kan smelte eller eksplodere, og i værste fald kan der opstå brænd!

Dog er det heldigvis meget let at identificere original fra uoriginal, det kræver lidt teknisk snilde, og et par 100 kr. Man skal bruge en infrarødt termometer, den kan bruges til at finde fejl i isoleringen for at undgå unødvendige varmeudslip og typisk kan de måle i et temperaturområde fra -50°C til 380°C.

Karl Christensen har foretaget en test på originale og uoriginale Apple Adapter. Karls billeder taler deres eget tydelig sprog. Han købte en 18W Apple oplader fra en hjemmeside, der proklamerede, at den var original.

Den var lidt billigere end hos de etablerede. Han udførte en simpel test efter modtagelse.

TEST

iPad Pro blev opladt i10 min med original og uoriginal oplader.

Procent

– Ca 7% med den originale.
– Ca 5% med den uoriginale.

Temperaturtest

Temperaturtest efter 30 min. ladning:


– Ca 30 grader med den originale.
– Over 60 grader med den uoriginale. Udseendemæssigt, ser og føles den original, selv kablet ser 100% ud som originalt (kablet kan være originalt).

På et af billederne har de lagt en metal plade, hvis eneste formål er at forøge vægten, så vægten stemmer overens med den originale. Originalen vejer 51gr, kopien 52 gram (med pladen).


På et af billederne kan man se printpladerne på fake og original magsafe.. Her er forskellen på en fake og en original magsafe.


Det er kun Lightning tilbehør der skal være MFI certificeret. Strømadapteren skal kun være produceret efter USB standard. Der bliver dog produceret en del usikre og endda livsfarlige strømadaptere, så det vil være en god ide at købe fra en anerkendt producent. Lygte-info har testet en del produkter både købt her i DK og fra udlandet. De fleste klarer sig rigtigt godt. Ofte falder rene rip off kopier helt gennem. http://lygte-info.dk/info/ChargerIndex%20UK.html.

Køb med omhu, spar ikke på strømartikler.

119670639 10158685011266665 940245530341594126 N1
Originale oplader vs. Uoriginale oplader 3
Oplader Varmetest
Originale oplader vs. Uoriginale oplader 4
Originale oplader vs. Uoriginale oplader 5
Originale oplader vs. Uoriginale oplader 6